Flere unge med særlige behov kommer i uddannelse og job i Skanderborg Kommune end på landsplan

Image
Ifølge skoleleder Morten Holm Rosborg arbejder Skolen på Finlandsvej målrettet med at skabe et undervisningsmiljø, hvor eleverne føler sig mødt og forstået. »Hos os handler det ikke kun om at undervise, men også om at give eleverne en følelse af ejerskab over deres skolegang og fremtid,« siger Morten Holm Rosborg.

Skolen på Finlandsvej har 60 elever med autisme, ADHD eller andre særlige behov. Skoleleder Morten Holm Rosborg forklarer, at kombinationen af faste rammer, fleksibilitet og forståelse gør en forskel for de unge.

Elever med støttebehov i Skanderborg Kommune har bedre trivsel, lavere fravær og kommer oftere i uddannelse og job end i mange andre danske kommuner – også nabokommunerne.

Forklaringen er bl.a. en målrettet indsats med fleksible læringsmiljøer og konkrete tiltag som fælles frokost, motion og visuelle samtalekort.

En ny undersøgelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed dokumenterer, at Skanderborg Kommune klarer sig godt, når det gælder om at få elever med særlige behov videre i uddannelse eller job efter folkeskolen.

Undersøgelsen ser på de 15% af eleverne i landet, der har størst risiko for at få brug for specialundervisning eller ekstra støtte i skolen.

Flere kommer videre

I Skanderborg Kommune er 86,5% af de mest udsatte elever i gang med uddannelse eller arbejde 15 måneder efter 9. klasse.

Det er en højere andel end landsgennemsnittet på 82,4%. Kommunernes socioøkonomiske faktorer er med i beregningen.   

Resultatet i Skanderborg Kommune er også markant bedre end i flere nabo- og omegnskommuner, hvor en større del af eleverne har svært ved at komme videre efter folkeskolen.

»Jeg er glad for, at undersøgelsen bekræfter, at vi gør det godt i vores almen- og specialtilbud. Vores Børne- og Ungepolitik har netop fokus på, at alle børn – uanset udgangspunkt i livet – mødes med omsorg, anerkendelse og passende udfordringer så de opnår følelsen af væredygtighed og trivsel,« siger Trine Frengler, formand for Børne- og Ungdomsudvalget.

Fokus på livsduelighed

Undersøgelsen viser også, at elever med støttebehov i Skanderborg Kommune generelt har  ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 12. februar 2025

Del på
PF Biler

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block