Galten Byfest gav 190.000 kroner i overskud

Image
Galten Byfest gav 190.000 kroner i overskud
Det gode vejr under Galten Byfest bidrog til at trække mange mennesker til Bytoften. Og det medvirkede til et overskud på hele 190.000 kroner.
Galten Byfest 2014 gav et overskud på 190.000 kroner. Formanden for byfestudvalget takker de mange hjælpere for, at byfesten blev så stor en succes.
Efter en veloverstået byfest, kan Søren Riis, formand for byfestudvalget, nu berette om et overskud på hele 190.000 kroner efter byfesten.
»Det er da rigtig dejligt,« siger han - men han vil dog ikke tage æren for det alene.
»Vi er seks i udvalget, som selvfølgelig har gjort en del, men havde det ikke været for de 280 frivillige samt støtten fra borgerne i byen, ville det aldrig kunne lade sig gøre. Så al tak skal gå til dem,« fortæller Søren Riis.
Det er i år "kun" tredje år, Søren Riis har været ved roret, men det har været tre gode år, hvor han sammen med resten af byfestudvalget har vendt et underskud til overskud.
»Sidste år var der også et lille overskud, men ellers har der i mange år været underskud. Så det er da et kæmpe skulderklap, at der i år er et så relativt stor overskud. Vi er et godt team,« siger han.
Foruden udvalget og de mange frivillige vil Søren Riis også gerne takke vejrguderne.
»Vejret var jo helt fantastisk alle dagene, og det er da klart, at det har en betydning for overskuddet. Hvis det er dårlig tvejr, bliver folk jo nok hellere hjemme. Så en stor tak til vejrguderne for at hjælpe os lidt på vej,« siger Søren Riis med et smil.
Ville skabe en "ny" byfest
Da Søren Riis for tre år siden valgte at sige ja til at styre løjerne - godt hjulpet af en masse frivillige - fremsatte udvalget nogle målsætninger, som skulle få Galten Byfest på fode igen.
»Det var gået lidt i stå. Vi ville gerne "redde" den gode tradition, så vi satte os ned for at finde ud af, hvordan vi skulle gøre det, og hvad der skulle ændres for at tiltrække flere folk,« siger han med henvisning til, at byfesten havde kørt med underskud i flere år, og at borgerne måske efterhånden havde mistet interessen lidt.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 24. juni 2014
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block