Image
34 cykelmotionister tog i løbet af otte dage den lange tur fra Galten-Paris. Foto: Morten Kjær
Alle turens 34 ryttere var med, da Cykel Vennerne fra Galten fredag den 20. juli rundede Champs-Élysées i Paris.
- Jeg kan ikke beskrive den følelse, vi havde der... Så bliver jeg så rørt, siger Jean Bødskov, formand for Cykel Vennerne Galten.
Han lægger ikke skjul på, at oplevelsen og præstationen hører til blandt de absolut største og mest betydningsfulde i hans liv hidtil. En opfattelse han deler med mange fra holdet.
Otte dage og 1348 km tidligere trillede 34 ryttere og ti hjælpere af sted fra Galten med store forventninger og en næsten helt euforisk stemning over endelig at påbegynde den længe ventede cykeltur til Paris.
- Bare alene det, at nu kørte vi. Det var stort. Alle var helt oppe at køre og glædede sig som små børn juleaften, fortæller Jean Bødskov.
Allerede første dag med en tur på over 180 km begyndte de hårde prøvelser, men disse blev helt klart overgået af fjerde etapes, der druknede i massivt og vedvarende regn.
Lange stigninger og hård modvind
- Det var turens største udfordring. Jeg har aldrig prøvet at køre i så meget regnvejr. Hjulene kørte i vand på vejbanerne. Vi frøs simpelthen så meget, og der var ikke umiddelbart udsigt til, at det skulle blive lysere, så det var lidt af en prøvelse, fortæller formanden.
Og der var godt med udfordringer for cykelvennerne fra Galten.
- Hver eneste dag, var en ny rekord. Der var så mange mennesker, der bed tænderne sammen.
190 km i modvind
Blandt turens 34 deltagere cyklede de 28 hele vejen på turens 1348 km, imens en lille gruppe grundet diverse skader lod sig fragte i bil på mindre strækninger.
Særligt Ardenner-bjergene gav med lange og stejle stigninger deltagerne kamp til stregen.
På turens næstsidste etape blev der også arbejdet ekstra hårdt. Ikke alene var den med 190 km en af de længste etaper, men den bød tilmed på stærk modvind hele vejen.
- Det var den hårdeste etape, fordi der var stik modvind, men der var tørvejr og et fantastisk landskab, fortæller Jean Bødskov.
Godt sammenhold
»Hvem skal køre til Paris,
DVG naturligvis,
Julemærkehjemmets børn,
derfor ta'r vi denne tørn,
hjælpes ad så godt vi kan,
dette gælder alle mand,
sammenhold og hjælpsomhed,
kan vi alle samles ved«.
I de mest udfordrende perioder var sammenholdet allermest vigtigt, oplevede formanden.
- Vi havde et fantastisk godt sammenhold, og hver gang det var ekstra hårdt, råbte vi vores slagvers i kor, efterfulgt af en lille fanfare fra en af hjælpebilerne, så vi vakte lidt opsigt rundt omkring, smiler Jean Bødskov.
Opsigt vakte det også, da gruppen på ottende etape kørte i mål på Champs-Élysées. Fra det berømte pariserhjul arrangerede truppen sig i formation fire ryttere pr række med bilerne bagerst i kortegen. Og så trillede de af sted på turens sidste kilometer ad den legendariske rute.
»Vi græd«
Gruppen rundede således Concorde-pladsen, kørte hele vejen op af Champs-Élysées og tilbage til Concorde-pladsen, hvor familie og venner stod og ventede med flag og champagne.
»Det lykkedes«, »Det er stort«, lød et par af kommentarerne, da målet var nået, men ellers var ord helt overflødige.
- Vi græd. Der ligger mange forberedelser og følelser bag. Alle 34 ryttere gennemførte, og vi formåede at vise, at vi kunne. Det var en kæmpe oplevelse, siger en tydeligt bevæget formand.
- Selv vores ældste rytter på 74 år fuldførte hver en kilometer, og endda med skadet tå.
Ikke afskrækket fra en gentagelse
Om gruppen vil gentage oplevelsen til næste år ligger endnu åbent. Men kimen er lagt til en ny forening i Galten.
- Vi kunne godt finde på at gøre det igen, men om målet bliver Paris eller et andet sted, er op til klubben. Nu skal vi have klubben til at fungere som en almindelig klub og finde ud af, hvad vi skal, for medlemmerne fra området er meget opsatte på at vi skal fortsætte, og vi har lige fået seks nye ryttere. Så det håber vi, kan lade sig gøre, fastslår Jean Bødskov og tilføjer med et smil:
- Der er i hvert fald ikke noget ved denne tur, der har afskrækket os.
På vegne af cykelvennerne har han store roser og tak til sponsorer og øvrig støtte.
Overskuddet fra turen er endnu ikke gjort op, men skal overrækkes til julemærkehjemmene og de handicappede børn i lokalområdet ved en donationsaften på Høver Kro den 7. september
Foto: Morten Kjær
Del på
- Jeg kan ikke beskrive den følelse, vi havde der... Så bliver jeg så rørt, siger Jean Bødskov, formand for Cykel Vennerne Galten.
Han lægger ikke skjul på, at oplevelsen og præstationen hører til blandt de absolut største og mest betydningsfulde i hans liv hidtil. En opfattelse han deler med mange fra holdet.
Otte dage og 1348 km tidligere trillede 34 ryttere og ti hjælpere af sted fra Galten med store forventninger og en næsten helt euforisk stemning over endelig at påbegynde den længe ventede cykeltur til Paris.
- Bare alene det, at nu kørte vi. Det var stort. Alle var helt oppe at køre og glædede sig som små børn juleaften, fortæller Jean Bødskov.
Allerede første dag med en tur på over 180 km begyndte de hårde prøvelser, men disse blev helt klart overgået af fjerde etapes, der druknede i massivt og vedvarende regn.
Lange stigninger og hård modvind
- Det var turens største udfordring. Jeg har aldrig prøvet at køre i så meget regnvejr. Hjulene kørte i vand på vejbanerne. Vi frøs simpelthen så meget, og der var ikke umiddelbart udsigt til, at det skulle blive lysere, så det var lidt af en prøvelse, fortæller formanden.
Og der var godt med udfordringer for cykelvennerne fra Galten.
- Hver eneste dag, var en ny rekord. Der var så mange mennesker, der bed tænderne sammen.
190 km i modvind
Blandt turens 34 deltagere cyklede de 28 hele vejen på turens 1348 km, imens en lille gruppe grundet diverse skader lod sig fragte i bil på mindre strækninger.
Særligt Ardenner-bjergene gav med lange og stejle stigninger deltagerne kamp til stregen.
På turens næstsidste etape blev der også arbejdet ekstra hårdt. Ikke alene var den med 190 km en af de længste etaper, men den bød tilmed på stærk modvind hele vejen.
- Det var den hårdeste etape, fordi der var stik modvind, men der var tørvejr og et fantastisk landskab, fortæller Jean Bødskov.
Godt sammenhold
»Hvem skal køre til Paris,
DVG naturligvis,
Julemærkehjemmets børn,
derfor ta'r vi denne tørn,
hjælpes ad så godt vi kan,
dette gælder alle mand,
sammenhold og hjælpsomhed,
kan vi alle samles ved«.
I de mest udfordrende perioder var sammenholdet allermest vigtigt, oplevede formanden.
- Vi havde et fantastisk godt sammenhold, og hver gang det var ekstra hårdt, råbte vi vores slagvers i kor, efterfulgt af en lille fanfare fra en af hjælpebilerne, så vi vakte lidt opsigt rundt omkring, smiler Jean Bødskov.
Opsigt vakte det også, da gruppen på ottende etape kørte i mål på Champs-Élysées. Fra det berømte pariserhjul arrangerede truppen sig i formation fire ryttere pr række med bilerne bagerst i kortegen. Og så trillede de af sted på turens sidste kilometer ad den legendariske rute.
»Vi græd«
Gruppen rundede således Concorde-pladsen, kørte hele vejen op af Champs-Élysées og tilbage til Concorde-pladsen, hvor familie og venner stod og ventede med flag og champagne.
»Det lykkedes«, »Det er stort«, lød et par af kommentarerne, da målet var nået, men ellers var ord helt overflødige.
- Vi græd. Der ligger mange forberedelser og følelser bag. Alle 34 ryttere gennemførte, og vi formåede at vise, at vi kunne. Det var en kæmpe oplevelse, siger en tydeligt bevæget formand.
- Selv vores ældste rytter på 74 år fuldførte hver en kilometer, og endda med skadet tå.
Ikke afskrækket fra en gentagelse
Om gruppen vil gentage oplevelsen til næste år ligger endnu åbent. Men kimen er lagt til en ny forening i Galten.
- Vi kunne godt finde på at gøre det igen, men om målet bliver Paris eller et andet sted, er op til klubben. Nu skal vi have klubben til at fungere som en almindelig klub og finde ud af, hvad vi skal, for medlemmerne fra området er meget opsatte på at vi skal fortsætte, og vi har lige fået seks nye ryttere. Så det håber vi, kan lade sig gøre, fastslår Jean Bødskov og tilføjer med et smil:
- Der er i hvert fald ikke noget ved denne tur, der har afskrækket os.
På vegne af cykelvennerne har han store roser og tak til sponsorer og øvrig støtte.
Overskuddet fra turen er endnu ikke gjort op, men skal overrækkes til julemærkehjemmene og de handicappede børn i lokalområdet ved en donationsaften på Høver Kro den 7. september
Foto: Morten Kjær
