Image
Nummeret 'Det offentlige rum' tog mobiltelefonernes dominerende rolle i det moderne menneskes liv under behandling.
Galten Revyen 2017 bød på tilbageblik. På 2017. På de 20 år revyen har eksisteret. Og 500 år tilbage i anledning af Luthers teser, som der også blev refereret til i revyens titel ‘Luther lagkage’.
Nogen “lagkagerevy” var der imidlertid ikke tale om. Truppen bag Galten Revyen har større ambitioner end det. Og ambitionerne har været støt stigende som årene er gået, siden den spæde start som "lokal-lokal-revy".
De første år var det bredt accepteret, at der kunne være kiksere, både i fremførelsen og med for svagt funderede numre.
Dengang var nogle numre mildt sagt småkedsommelige, andre grænsende til de tåkrummende, men især over det seneste årti er man kommet til en fælles forståelse om, at numre som ikke holder, skal luges bort inden premieren.
Denne proces, suppleret med skuespillernes større rutine, og deraf følgende øgede vovemod, har de senere år forædlet revyen i sit udtryk til at blive en mere stramme og velsmurte afleveringer.
Man kan så mene, at processen har kostet på det strengt lokalt indholdsmæssige islæt. Således kunne 2017-udgaven reelt lige så godt have været opført med samme succes i Frederikshavn eller på Nørrebro som i Galten.
Fra lokal til universel
Væk er næsten alle fordums godmodige humoristiske lussinger til de lokale politikere og besynderlige fortrædeligheder i lokalsamfundet.
Det nærmeste man kommer lidt lokalt genkendeligt indhold serveres af Gertrud og Erna.
Det er en smagssag om denne proces fra det lokale til overvejende universelle revyudtryk har ført til en mere uvedkommende revy. På plussiden tæller her, at de ofte stærkere “importerede” tekster gør det nemmere at skabe gode, udtryksfulde og vellykkede numre. Ikke mindst når truppen til stadighed lægger sig i selen for at forbedre sig og udvikle sig. Dette er i år eksempelvis sket via assistance fra en sangcoach.
Tre 20 års jubilarer
Positivt er det, at man afholder sig fra trangen til at gentage sig selv. Det hul ville man ellers nemt kunne falde i med 20 år på bagen og gengangere på og rundt om scenen. Tre af de medvirkende har faktisk været med gennem alle 20 aftapninger af dette lyspunkt på den mørke årstid.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 7. november 2017
Se masser af billeder fra årets revy ved at klikke HER
Del på