Galten Skovby Bueskydning indgår et sponsorsamarbejde med energiselskabet OK, som skal bidrage til vedligeholdelse af udstyr og til afholdelse af stævner.
Galten Skovby Bueskydning er en klub, hvor alle kan være med uanset ens alder, niveau og funktionsevne.
Klubbens formand og medstifter, John Balle Jensen, pointerer, at klubben har et ønske om at favne flere medlemmer med et handicap, da det ifølge John Balle Jensen ikke er nogen hindring for at kunne skyde med en bue og pil.
Skal bidrage til vedligeholdelse
Både OK og Galten Skovby Bueskydning glæder sig over det nye sponsorsamarbejde, som ifølge John Balle Jensen skal bidrage til vedligeholdelse af klubbens udstyr og til afholdelse af stævner for dets medlemmer.
I forlængelse heraf fortæller han, at bueskydning som sportsgren stiller høje krav til vedligeholdelse af udstyr, da det hurtigt bliver beskadiget ved brug, og det er noget, som sponsorstøtten fra OK særligt skal bidrage til at efterleve.
»Vi har jo et helt andet krav til vedligeholdelse af udstyr end for eksempel fodboldspillere og håndboldspillere. Vores skiver, buer og pile bliver hurtigere beskadiget og skal derfor ofte skiftes ud. På sigt tænker vi også at afholde stævner, som sponsorkronerne ligeledes kan bidrage til at betale. Måske vi endda når at afholde vores første udendørsstævne her til efteråret, men ellers skal der nok komme en masse senere hen,« fortæller John Balle Jensen.
30 procent ekstra fra OK
Det er OK’s kunder, der har sparet pengene op til foreningerne ved at tanke på deres OK-kort eller via OK's app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.
I sponsoraftalen kan klubber og foreninger få fem øre for hver liter, der tankes hos OK.
Galten Skovby Bueskydning er en ud af cirka 2.400 klubber og foreninger, der har en sponsoraftale med OK og dermed nyder godt af støtte fra OK. Det danske energiselskab har sågar frem til og med maj 2022 øget sponsorstøtten med 30 procent til alle eksisterende foreninger med en benzinkortaftale, så de får ekstra hjælp til at klare sig igennem coronakrisen.