Efter næsten fem år med butik i Galten har Christina Emig valgt at lukke sin butik ShowMe.
Samtidig med at byens øvrige butikker indleder udsalg på søndag, har Christina Emig besluttet, at det bliver et ophørsudsalg hos ShowMe på Søndergade.
»Jeg har på ingen måde fortrudt at have forsøgt mig som butiksejer, men desværre er der ikke en fremtid for mig i butikken. Det har været en fantastisk rejse, som slutter,« siger Christina og beklager nødvendigheden af beslutningen.
»Desværre er der ikke tilstrækkelig opbakning til butikken i vores lokalsamfund. Mange er gode til at støtte, men desværre er endnu flere ikke helt så gode til det. Om det er udvalget, priserne eller noget helt andet, der gør, at nogen fravælger at handle lokalt, finder jeg aldrig ud af,« konstaterer Christina.
Hun retter en kæmpe tak til alle der i knap fem år har handlet hos ShowMe og gjort det muligt at holde butikken i gang.
»Jeg ville elske at kunne fortsætte med ...
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 2. januar 2020