I torsdag havde den integrerede vuggestue og børnehave Porskjær inviteret til den årlige gensynsdag.
Her inviteres alle tidligere børn og forældre til at komme og være sammen en eftermiddag.
»I institutionen venter vi spændt på hvem der dukker op, og det er en stor glæde at opleve så mange der har lyst til, for en stund, at vende tilbage til deres gamle institution. Vi er klar til at sige goddag og velkommen, til en snak og til at lytte på hvad de har at fortælle om deres liv,« fortæller leder Lisbeth Højvang
Institutionen byder på pandekager over bål. En meget værdsat aktivitet, og der er god tid til at sige hej og tale om »dengang jeg gik i børnehave«, når man sidder rundt om bålet og venter på der bliver en pandekage klar.
Foran huset på græsplænen er der gang i trommen. Der kan man være med til at lege en af de elskede lege som altid er blevet leget i Porskjær, og som alle børn, nye som gamle kender ”fang min hale”. Det er populært, og der bliver sunget, heppet og klappet.
Fredagskaffe a'la Porskjær
Både udenfor og indenfor er der ...
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 8. oktober 2019