Hæder til håndboldleder

Image
Hæder til håndboldleder
Lars Møller (t.v) konsulent hos JHF's kreds 5, overrakte Anette Thorsted håndboldforbundets æresnål i sølv for Anettes mangeårige indsats i Stjær Boldklub og håndboldens tjeneste. Til højre ses John Haarup Laursen fra Stjær BK.
På generalforsamlingen i Jysk Håndbold Forbunds kreds 5 modtog Anette Thorsted, forbundets æresnål i sølv, for mange års virke i håndboldudvalget i Stjær Boldklub. 
Anette var blevet indstillet af Stjær Boldklub, men også i kredsens og JHF's bestyrelse var der enighed for at hædre Anette.
Gennem cirka 25 år har Anette Thorsted været aktiv leder i Stjær Boldklub, først og fremmest i håndbold-afdelingen, hvor hun har været medlem af udvalget i alle årene. 
Hun har været træner, holdleder for forskellige hold og ikke mindst turneringsleder, samtidig med at hun også selv har været aktiv på håndbold-banen.
Anette er også en af tovholderne på klubbens store udendørshåndboldstævne, som er Danmarks største endagsstævne. 
En anden vigtig post, som hun deler med gemalen, er ansvaret for Stjær Boldklubs bod ”Cafe Stjærne¨ på SmukFest, hvor frivillige tjener penge, således at klubbens ungdomsmedlemmer, fra de forskellige afdelinger i klubben, kan deltage i stævner i ind- og udland.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block