Herskinds børn ryddede op i bybilledet

Image

Naturen blev lettet for 151 kg affald da børn fra Herskind skole og børnehus forleden var på affaldsindsamling.

Fredag den 29. marts var alle børn hos Herskind skole og børnehus ude i lokalområdet for at indsamle affald i naturen som et led i Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende kampagne.

Solen skinnede og der var højt humør hele vejen rundt.

»Der blev indsamlet 151 kg affald i alt og der fundet alt fra flamingokasser til gamle hjulkapsler. Alle børn deltog også i sorteringen af affaldet og blev på den måde også klogere på de forskellige kategorier af affald,« fortæller Kasper Jensen, skoleleder ved Herskind skole og børnehus.

Initiativet harmonerer godt med Skanderborg Kommunes overordnede fokus på FN's 17 verdensmål som særligt betoner skolernes og børn og unges rolle i opfyldelsen af målene.

Læs Galten Folkeblad 2. april 2019

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block