HerVærket skal skabe rammerne om et stort sammenhold i Herskind

Image
Rammerne for et nyt initiativ i Herskind-området – HerVærk – skal sættes ved et borgermøde 9. juni i Herskind Hallen.

»Et samlingspunkt for borgere i alle aldersgrupper med fokus på fællesskabs­følelse, rummelighed og lyst til at forene sig om fælles mål og ønsker.« Sådan lyder målsætningen for et nyt initiativ i Herskind.

I Herskind arbejder man på at realisere en drøm, som vi kalder HerVærket.

»Hvad er HerVærket så? Indtil videre er det i idé og drømmefasen, godt på vej mod at blive mere konkret. Kom og deltag i borgermøde den 9. juni kl. 17.00 i Herskind Hallen, her kan du høre mere og komme med dine input og drømme til, hvad der lige præcis er det perfekte indhold i HerVærket for dig,« siger Ulla Østergaard Hansen.

Fysisk og mental sundhed

HerVærket skal skabe fællesskab samt fysisk og mental sundhed for alle !

»Vi drømmer om at skabe multifunktionelle rammer for aktiviteter i Herskind og omegn. Et samlingspunkt for borgere i alle aldersgrupper med fokus på fællesskabsfølelse, rummelighed og lyst til at forene sig om fælles mål og ønsker,« lyder det.

»HerVærket skal være et dejligt sted at være. Landsbyerne i området er allerede kendetegnet ved en høj fællesskabsfølelse, en stor tillid til hinanden og lyst til at forene sig om fælles mål og ønsker. HerVærket skal til­vejebringe de fysiske rammer for bevarelse og udvikling af sammenholdet, fællesskabet og tilliden i vores landsby. Fysiske rammer som alle i og omkring landsbyerne kan benytte og hvor alle kan være medbestemmende og med fælles “ejendomsret”. HerVærket skal skabe rammerne om et stort sammenhold, som er et aktiv der fastholder og tiltrækker nye landsbyborgere.«

Lånetilsagn fra Skanderborg Kommune

HerVærket får beliggenhed i forbindelse med Herskind Skole & Børnehus samt med Herskind Hallen.

Skanderborg Kommune tror på projektet og har allerede givet tilsagn om lån på 2 mio.

Læs mere på www.Herværket.dk eller på Facebook HerVærket.

Læs Galten Folkeblad 8. juni 2022

Del på
Berger Optik

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block