Historien om Bent Fabricius Bjerre

Image
Stig Nørregaard og Karsten Holm fortæller historien om Bent Fabricius Bjerre onsdag d. 9. februar i Bio Huset.

Pianist Stig Nørregaard og sanger Karsten Holm gæster onsdag d. 9. februar kl. 14 Bio Huset for at synge, spille og fortælle om Bent Fabricius Bjerre.

Bent Fabricius Bjerre (1924-2020) blev 95 år, og næsten alle  rene stod i musikkens tegn. Den første melodi skrev han allerede som 7-årig, en vals i C-dur på 28 takter.

I februar 2020 skrev han sangen ”Rejsen” til Caroline Hendersons album ”Den danske sang” i en alder 94 år, måske var det hans sidste.

Han er også kendt i det store udland, har som den eneste dansker vundet en Grammy med sangen Alley Cat i 1962, og fik ved den lejlighed kunstnernavnet Bent Fabric. Sangen var oprindelig skrevet som en kendingsmelodi til et TV-underholdningsprogram ”Omkring et flygel” som sangen oprindelig hed.

Stig og Karsten vil spille og synge nogle af de bedste sange og melodier, af Bent Fabricius Bjerre, og fortælle anekdoter og historier om ham.

Med nedslag i de næsten 90 år, som karrieren varede, vil publikum komme med på en lang musikalsk rejse. Det bliver et overflødighedshorn af gode sange, såsom ”Nattens sidste cigaret”, ”Jeg sætter min hat som jeg vil”, ”Forelsket i København” og ”Kærlighed”, men også instrumentalnumre som ”Pusterummet” og temaerne fra Matador og Olsenbanden.

Koncertfortællingen varer cirka 70 min.

Læs Galten Folkeblad 19. januar 2022

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block