Skanderborg Kommune er sammen Odder Kommune og Renosyd i gang med at bygge kvashegn til gavn for klima og insekter. Der etableres i alt omkring 1.000 meter kvashegn på skoler i de to kommuner, herunder ved 13 skoler i Skanderborg Kommune.
Under overskriften "Mere natur - mindre affald" er Skanderborg og Odder Kommuner samt Renosyd gået i gang med at sætte Danmarksrekord i kvashegn til gavn for klima og dyreliv.
Et kvashegn bygges kort fortalt ved, at man banker pæle i jorden i to rækker og fylder mellemrummet op med grene i forskellige størrelser. Hegnet bliver et lille økosystem som giver gode levevilkår for insekter, smådyr og småfugle. Samtidig mindskes den mængde haveaffald, som ellers skal transporteres og forarbejdes til kompost.
»Projektet er et lille, men vigtigt skridt i den grønne omstilling. Med kvashegnene tager vi livtag med tre udfordringer på én gang: De stigende mængder affald. Den truede biodiversitet og den massive CO2-udledning, som vi skal have bragt ned. Derfor håber jeg, at mange haveejere vil være med til at bygge kvashegn i deres nærområde i stedet for at aflevere haveaffaldet på genbrugspladsen eller Sankt Hansbålet,« siger Claus Leick, fmd. for Klima-, Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune.
Alle kan bidrage
Alle haveejere og Skanderborg og Odder er inviteret til at fylde de lokale hegn på kommunens skoler med kvas fra haven. Kvashegnene er åbne udenfor almindelig skoletid. Hegnene bliver sat, så der er let adgang med traileren. Der vil være anvisninger på stedet, så du let kan se, hvordan du skal fylde grenene i. Et godt kvashegn skal være sammensat af grene, pinde og kviste med en tykkelse som en tommelfinger og opefter for at skabe sammenhæng og en god variation, som dyrene kan trives i. For hver eneste favnfuld grene og kviste til de lokale hegn er du med til at gøre en forskel for naturen.
Fra affald til natur
Projektet bliver fulgt af forskere ved Aarhus Universitet, der ...
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 8. juni 2022