Hjørneejendom ændrer udseende

Image
Hjørneejendom ændrer udseende
AVK har overtaget ejendommen på hjørnet af Søndergade og Røddikvej. I løbet af de kommende måneder vil den ændre udseende til et udtryk som denne visualisering fra arkitekt Steen Hasager.
Områdets største virksomhed, AVK, indretter nu kontorfaciliteter i ejendommen på hjørnet af Søndergade og Røddikvej.
AVK har pr. 1. maj overtaget tidligere el-installatør Kjeld Hansens ejendom, Søndergade 35, med henblik på en udvidelse af AVK Holdings kontorkapacitet.
Arbejdet med at tillempe ejendommen et udseende i stil med nabo- og genbo-ejendommen er allerede indledt og vil pågå frem til efteråret.
»Vi har behov for ekstra arbejdspladser i vores administration. Kjeld Hansen og Niels Aage Kjær har i flere år haft en aftale om, at i det omfang, Kjeld og Gerda Hansen ønskede at flytte, så var AVK interesserede i at købe. Nu har de ønsket at flytte, så det er en win-win for begge parter,« siger Jacob Kjær, chef for AVK's juridiske afdeling.
»Ejendommen gennemgår nu en gennemgribende renovering, så bygningen får samme udseende som den eksisterede administrationsbygning i nummer 33. Jeg forventer, at det står færdigt omkring september-oktober.«
Arkitekt Steen Hasager, Ry, der tidligere har løst en række opgaver for AVK, står også bag dette projekt, der i markant omfang vil ændre ejendommens udseende.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 9. maj 2017
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block