Infernal bliver hovednavn ved Galten Byfest

Image
Infernal bliver hovednavn ved Galten Byfest
Infernal, der siden 1997 har spillet moderne disco og har redefineret genren, bliver hovednavn til årets Byfest i Galten.
Med Lina Rafn i front kan Infernal få hele Danmark til at danse, når de besøger festivaller rundt om i landet og nu gælder det Galten Byfest i Kr. Himmelfartsdagene. 
Gruppen, der ud over Lina Rafn også tæller Paw Lagermann, nærmest vælter sig i store hits som, “I wont be crying (when I’m lonely)”, ”Ten Miles” og ikke mindst ”From Paris to Berlin”, der også ramte hitlisterne ude i Europa for nogle år tilbage.
I øjeblikket kan Infernals forsanger Lina Rafn opleves hver fredag i rollen som dommer i X-factor på DR. Her bedømmer hun med stor indsigt og entusiasme talentmassen i den danske musikbranche. 
Forudser fyldt telt
Infernal er kendt for deres moderne disko-stil, der dog også i glimt gemmer rockprægede elementer. Det meste af deres musik er egne numre, men mon ikke også der bliver plads til ”Self Control”, det gamle Laura Branigan 80’er hit, når Lina og Paw går på scenen i Byfestteltet på Bytoften i Galten lørdag den 31. maj.
»Nu hvor kontrakten med Infernal er på plads, forudser vi et fyldt telt igen i år til den store aften, lørdag,« fortæller Carsten Bach fra Byfest udvalget.
Vil man være sikker på en plads kan der købes billet allerede nu idet billetsalget mandag blev åbnet på galtenfs.safeticket.dk.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 4. februar 2014
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block