Juleudstilling hos Gertrud Berg Keramik

Image
Hånddrejet lertøj med sjæl og personlighed er det keramiker Gertrud Berg i Nørre Vissing har gjort til sit kendemærke.

For 40. gang afholder Gertrud Berg Keramik i Nørre Vissing en juleudstilling.

Keramiker Gertrud Berg inviterer igen indenfor til sin årlige juleudstilling i Nørre Vissing.

Helt tilbage i 1983, hvor startskuddet til Gertruds traditionsrige julemarked lød, var der kun en smule keramik på hylderne i det charmerende udhus til Den Gamle Skole midt i Nørre Vissing.

Med årene er stedet blevet godt kendt i hele oplandet som en dejlig keramikbutik med daglige åbningstider og et fantastisk stort og alsidigt udvalg af keramik.

Også i år er hylder og podier godt fyldt op med både Gertruds velkendte design og - som altid - mange nye kreationer, som keramikeren har fundet på siden sidst.

For alle, der er vilde med keramik og som endnu ikke har været indenfor hos Gertrud Berg, venter en spændende og inspirerende oplevelse.

Der er julestemning i hendes hyggelige keramikværksted og butik fra weekenden den 26.-27. november og helt frem til den 23. december. I hele perioden er butikken åben onsdag-søndag, alle dage 10-17

»Og skal der være julegaver i keramik, så kommer du ikke forgæves,« lover Gertrud, som er, som hun selv siger:

»Uhelbredeligt aktiv« og klar med et hav af lækre kopper og krus, dejfade i mange størrelser, vaser, skåle, kander eller juleklokker for bare at nævne en smule.

Alt er hånddrejet og dekoreret i egne designs. Det er det unikke og specielle, der er i højsædet hos keramiker Gertrud Berg.

Læs Galten Folkeblad 23. november 2022

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block