'Kagens Dag' fejret på Galten Bibliotek

Image
'Kagens Dag' fejret  på Galten Bibliotek
Jonna og Torben Vestergaard fra Låsby har hørt om Kagens Dag i Aarhus, men har aldrig været afsted før. »Det er for stort og der er sikkert alt for mange mennesker i Aarhus, så da vi så, de afholdt det i Galten, skulle vi da selvfølgelig afsted,« fortalte Jonna.
Kageglade Galten-Skovby-borgere indtog Galten Bibliotek. De spiste kage og støttede et godt formål.
Galten Bibliotek havde åbnet dørene for andet end lige bøger, da de tirsdag den 13. maj dannede rammerne for Kagens Dag i Galten. I foyeren var der opstillet borde og stole, og allerede ved indgangen duftede det af chokolade, hindbær og kransekage.
Bagerhuset i Galten havde sponsoreret de flotte kager, og de kageglade borgere betalte hver 75 kroner for at være med. Og så var der ellers fri adgang til kagebordet med dertilhørende kaffe og te.
»Der har før været afholdt Kagens Dag i blandt andet Aarhus, men vi synes da, at vi ville prøve konceptet af, så vi blev enige med Tonny fra Bagerhuset om et samarbejde,« fortæller Line Yde Astorp fra Galten Bibliotek.
Spis kage - støt Jesper
Indtægterne fra arrangementet går ubeskåret til et godt formål. Denne gang til Jesper, som er det eneste barn i Danmark med sygdommen progeria. Han har et ønske om at lave et træf for andre progeria-ramte børn og deres familier fra udlandet.
Jesper er et kendt ansigt fra medierne, og Line Yde Astorp har selv været med til at starte indsamlingen til Jespers projekt.
»Da vi havde vedtaget, at vi ville afholde Kagens Dag i Galten, forslog jeg at støtte Jespers projekt. Og det syntes alle var en god idé,« fortæller hun.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 20. maj 2014
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block