Under dykning og fotooptagelser i Stillehavet ud for Mexico blev 23-årige Kristoffer Nymann fra Galten angrebet af en haj med en alvorligt skadet højre arm til følge.
»Vil bare sige jeg er ok. Havde den ubehagelige oplevelse at blive angrebet af en makohaj, da vi jagtede baitballs og sejlfisk i Stillehavet. Jeg er virkelig heldig at jeg får lov at beholde min arm og at jeg slipper med få mén.«
Sådan skrev Kristoffer Nymann i tirsdags fra sygesengen på et hospital i Mexico efter at han dagen forinden havde været genstand for et hajangreb.
Det skete mens Kristoffer dykkede i Magdalena Bay ud for Baja California Sur i det nordvestlige Mexico. Kristoffer er en ivrig dykker og fotograf og havde været i vandet i mindre end fem minutter da en makohaj angreb. Den bed sig grundigt fast i Kristoffers højre arm med sine barberblads-skarpe tænder, der gør hajen i stand til at holde i sit bytte, og samtidig ryste det.
Kristoffer kunne ikke få hajen til at slippe. Den slap først da hans makker gik løs på den. Sammen magtede de at komme tilbage til dykkerbåden og tilkalde hjælp, hvorefter et redningshold fra det mexicansk søværn kom Kristoffer til undsætning og fik ham bragt til et lokalt hospital.
Hvor stor ...