Liv i haven - mad i maven

Image
Torsdag d. 2. marts på Galten Bibliotek klæder Marie Junker Boesen de fremmødte på til at dyrke egne økologiske grøntsager.

For dig, som gerne vil i gang med at dyrke dine egne grøntsager og har brug for gode fif, er der hjælp at hente på Galten Bibliotek.

Galten Bibliotek og Haveselskabets Skanderborg-kreds byder torsdag den 2. marts kl. 19.30-21.30 velkommen til en aften i havens tegn.

Sammen med Marie Junker Boesen, der er faglært økologisk landmand med passion for økologisk grøntsagsdyrkning, skal de fremmødte på en rejse ned i mulden, for at kigge nærmere på det komplekse netværk af mikroorganismer, som understøtter vores planters vækst.

»Jeg vil dele ud af mine erfaringer med kompostering, gravefri haver, grøngødninger, jorddække, øget plante-diversitet og kompost-ekstrakter,« fortæller Marie Junker Boesen og tilføjer:

»Oplægget vil desuden indeholde en masse konkrete råd og tips til hvordan man kan forbedre sine egne grøntsagsbede, skabe en bedre havejord og omdanne en græsplæne til en levende og mangfoldig køkkenhave.«

Vil inspirere til at afprøve nye måder at dyrke på

Maries mål er at deltagerne vil tage hjem fuld af lyst til at give sig i kast med sin egen have i det kommende forår, inspirerede til at afprøve nye måde at dyrke på, samt med et par gode praktiske råd som nemt kan benyttes derhjemme.

Marie er opvokset på et selvforsynende landbrug i Sønderjylland. Hun er faglært økologisk landmand, selvstændig grøntsagsgartner og højskolelærer.

»I mange år har jeg beskæftiget mig med selvforsyning, jordforbedring og hvordan det at dyrke sin egen mad kan være en vej til et grønnere liv. Jeg brænder for at formidle glæden ved økologisk havebrug og jeg mener at tid brugt i haven, både er godt for sjælen, kroppen og vores verden som helhed. En sund og levende havejord er fundamentet for sunde planter og sunde menneskeliv.«

Billetprisen er 100 kr. (75 kr. for medlemmer af Haveselskabet).

Læs Galten Folkeblad 8. februar 2023

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block