I tilknytning til åbent hus-arrangementet på Smedeskovvej i lørdags var det muligt at købe en helikoptertur med start og landing ved Leo Rasmussen Automobiler.
I løbet af dagen benyttede op mod 50 personer sig af muligheden for at se det hele lidt fra oven. Faktisk var efterspørgslen for at komme med så stor, at endnu flere gerne ville have været til vejrs. Derfor overvejer firmaet bag rundflyvningerne nu at vende tilbage i forbindelse med Galten Byfest for at tilbyde endnu flere chancen for den betagende oplevelse.
Med øjeblikkets mange gule rapsmarker som ramme tog Folkebladets fotograf med til vejrs og kan derfor tilbyde læsere med fast grund under fødderne en lille fotosafari over Galten-Skovby, Storring, Harlev m.v. Klik HER for at gå til fotogalleriet