»Jeg synes, kvinders kampdag er vigtig, for at kunne understrege, at vi ikke har ligestilling i vores samfund,« siger Lone Hindø, Harlev.
Af Sofie Olivia Pedersen, erhvervspraktikant, 8. klasse, Sabro-Korsvejskolen
Hvert år den 8. marts markeres Kvindernes internationale kampdag. Sådan har det været med begivenheder siden 1921.
Blandt de lokale kvinder som har deltaget i kampen for forbedrede vilkår for kvinder, er Lone Hindø fra Harlev.
»Jeg har en polsk ven, som hvert år ringer til mig og siger tillykke med kvindedagen,« fortæller Lone Hindø som et eksempel på, at kvinders kamp for ligestilling er et internationalt anliggende.
I en del lande markeres dagen også, ved at kvinder får blomster og gaver, samt et “tillykke med kvindedagen”, men nogle synes, at dette er malplaceret for hvorfor ønske tillykke med en dag, som har til formål, at rette opmærksomheden mod kvinders manglede ligestilling.
»Jeg synes, kvinders kampdag er vigtig, for at kunne understrege, at vi ikke har ligestilling i vores samfund,« siger Lone Hindø.
Ændringer i små bidder
Ligestilling er et ord, som beskriver, at alle skal have de samme muligheder og have de samme rettigheder.
Igennem tiderne er bl.a kvinder blevet undertrykt. Traditionelt har mænd haft flere muligheder og rettigheder end kvinder, og det skal der ifølge Lone Hindø kæmpes for at få ændret. Ifølge hende sker ændringerne stadig i langsomme og små bidder.
Siden 1900-tallet har kvinderne fået flere muligheder. Lone Hindø hæfter sig især udvalgte årstal.
»Vi har ligesom nogle nøgleårstal. I 1903 blev kvinder kloge nok til at stemme til menighedsrådet, der mente man, at kvinder havde forstand på gud. Så kom 1909, da var kvinderne kloge nok til at stemme til byrådsvalg. I 1916 fik kvinder lov til at stemme til alt. Og så kom 1948, det år jeg er født. Da kunne kvinder også blive præster,« siger Lone Hindø.
Den sidste mulighed skulle Lone Hindø sidenhen selv komme til at udnytte.
»Kvinder skubbes til side«
Ifølge Lone har det givet kvinderne mere frihed at kunne gå på arbejdsmarkedet og tjene deres egen løn.
»Jeg ser ingen aktuel forskel på kvindekampen i 1973 og nu. Jeg ser skævhederne i vores samfund, og jeg ser kvinderne blive skubbet til side. Derfor synes jeg, kampen er lige vigtig, som den var dengang,« forklarer Lone, og betoner at det går uendeligt langsomt med forbedringerne i ligestillingen.
Hun beskriver sig selv som 100 procent feminist.
»Jeg føler, at jeg skylder en stor tak til kvinderne som allerede kæmpede kampen om ligestilling og frihed for over 100 år siden,« siger Lone.
En markant politiker
Selv har ...
