Luther har slået rod i Storring og Stjær

Image
Luther har slået rod i Storring og Stjær
Søndag blev reformationsjubilæet bl.a. markeret med plantningen af et hjertetræ på Storring kirkegård og en Sølvlind på kirkegården i Stjær.
Fejringen af 500 året for Luther og dermed reformationen har i Storring/Høver og Stjær sogne formet sig som en kavalkade af begivenheder.
Der har været afviklet en studiekreds om Luther, hvor sognepræst Carsten Marvig dels har trukket 1500 års kirkehistorie op, dels fortalt om Luthers liv og indflydelse på vores liv og kirke i dag.
Der har været teseopslag både i Stjær og i Storring. Stjærskolen leverede de første teser, hvor 8. klasse slog op på “kirkedøren” ved Stjær kirke. 
Senere leverede konfirmanderne de næste teser på “kirkedøren” i Storring kirke. 
»Det er forfriskende at se den mangfoldighed i både meget jordnære teser, der handler om varmen i kirken, siddepladserne og kirkens indretning, og de mere indholdsrettede udsagn om stilhed, respekt, mere musik og kirkelig undervisning,« siger menighedsrådsformand Ingrid Jørgensen.
Fejring af fornyelser
I lighed med områdets øvrige sogne blev Luther-jubilæet i søndags fejret med særlige gudstjenester både i Stjær og Storring.
Carsten Marvig var iført renæssancedragt, mens han forrettede gudstjenesten. Både børne- og voksenkoret medvirkede i Storring Kirke, mens sangeren Heidi Gargulak medvirkede i Stjær.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 31. oktober 2017
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block