Må hundeposer lægges i din private skraldespand?

Image
Ellen Milo, her med familiens hund Issi, slår et lokalt slag for at flere sætter et mærket på den private skraldespand med teksten: »Her må du gerne smide din hundepose«.

Sæt et klistermærke på din skraldespand og hjælp med at holde Danmark ren.

Ellen Milo fra Flügger Farver i Galten håber, at få en række lokale borgere til at bakke op om organisationen Hold Danmark Rents initiativ med at stille den private skraldespand til rådighed for forbipasserende hundeejere.

»Hold Danmark Rent har lavet nogle klistermærker, som man kan sætte på sin egen skraldespand, hvis den står ud til skel. På klistermærket står: »Her må du gerne smide din hundepose«,« forklarer Ellen Milo.

Det adfærdspåvirkende initiativ, som på nydansk kaldes nudging, får folk til at gøre noget, de egentlig gerne vil, men som man af gode grunde ikke gør; i dette tilfælde at lægge en hundepose i en fremmeds skraldespand.

Med det opfordrende klistermærke på skraldespanden vil man ikke længere afholde sig fra at benytte den private skraldespand.

»Jeg tænker, at man så måske også smider sit ispapir eller øvrigt skrald i spanden i stedet for i naturen,« siger Ellen Milo.

Hun påpeger, at man ikke behøver frygte at skraldespanden bliver overfyldt af hundeposer eller andet skrald.

»Jeg har i et par år haft en sådan mærkat siddende på min private skraldespand og jeg hører faktisk tit, at låget klapper, så forbipasserende benytter muligheden flittigt,« siger Ellen.

Mærkaterne kan rekvireres via hjemmesiden holddanmarkrent.dk eller afhentes hos Flugger Farver i Galten. Her har man også indført en ekstra service til forbipasserende hundeejere.

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 12. marts 2019

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block