Image
Maria Nebbegaard blandt børn fra SOS Børnebyerne på Zanzibar, hvor DGI Verdensholdet lavede workshop.
Maria Nebbegaard, der er født og opvokset i Galten, har atter fået dansk grund under fødderne efter seks måneders rejse rundt i verden som en del af DGI Verdensholdet.
Helt ”hjemme” er Maria dog ikke endnu. Siden hjemkomsten og frem til slutningen af maj er hun og de øvrige gymnaster på holdet på en Danmarksturné.
Her er oplevelserne knap så "eksotiske", som dem de har mødt verden over, og det er selvsagt svært at fremhæve bare et par enkelte af de talrige indtryk fra turen.
»Vi har været ude at rejse i seks måneder, så det er svært at forklare, hvad der har gjort størst indtryk. Det har været spændende, frustrerende, fantastisk og hårdt. Men overordnet set har det været en helt fantastisk tur. Jeg har virkelig fået nogle uforglemmelige oplevelser, og jeg har fået mig en ekstra bonusfamilie i de andre gymnaster og lederteamet,« siger Maria.
»Der har virkelig været mange indtryk. Eksempelvis havde vi en opvisning på Zanzibar (ø ud for Tanzania i det østlige Afrika, red.), hvor vi lavede et show på et sandareal. Forinden lavede vi en workshop for de lokale børn, der bestemt ikke var bange for at slå sig. De havde aldrig før set en airtrack-luftbane, som den vi havde med på turen, og de var helt oppe at køre. Bare at se glæden i deres ansigter var fantastisk,« betoner Maria og tilføjer:
»I Australien var vi helt ude i ”outbacken”. Det var også helt specielt her at møde nogle af områdets aboriginals. Vi skulle lave en workshop i en by, Bourke, som var et meget lille sted. Vi var nærmest verdensstjerner i deres øjne, da de aldrig før havde haft besøg af internationale gæster som os. Man kunne mærke, at mange af børnene havde problemer med sig hjemmefra, som gjorde det svært for dem at følge med i skolen, men heldigvis fik vi en del af dem med i showet, og her har vi - selv om det lyder klicheagtigt - forhåbentlig gjort en forskel,« siger Maria.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 2. maj 2017
Del på