Martin Bang Christensen fra Harlev hævdede sig stærkt ved sæsonens første udspringskonkurrence i Sverige.
Inden sæsonens første udspringskonkurrence i Sverig er der blevet trænet hårdt, bl.a. med et træningsophold i Rostock på 14 dage, da der ikke er mulighed for at træne kontinuerligt på 10 meter i Danmark.
Ved forrige uges stævne i Sverige sprang Martin både fra 1 meter, 3 meter og tårn.
»Det gik relativt fint på vipperne, som ikke er trænet så meget. Martin vandt guld på både 1 meter og 3 meter vippe. Men det skal nævnes, at vippe kun er for sjov, idet Martins paradedisciplin er tårnet, og det er her, at han arbejder målrettet på at kvalificere sig til OL,« siger Martins træner Yakov Munkebo.
Højeste score af alle
Konkurrencen på tårn gik over al forventning. Det er for tidligt på sæsonen til, at alle Martins spring er konkurrenceklar på 10 meteren, så to spring var fra 5 meter.
Forventningerne var en score på 330-370 point, men Martin vandt suverænt guld med 403 point. Desuden lavede han ny Danmarksrekord med 90,65 point for ét spring (4½ salto fra 10 meter). Og det gav samtidig Martin æren for den højeste score på ét spring i alle konkurrencerne.
»Det er meget positivt, at Martin allerede er ...
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 12. november 2019