Midttrafik indfører lynture mellem Galten og Aarhus på linie 113

Midttrafik vil gerne høre kundernes mening om de nye forslag til køreplaner og ruteændringer for busserne. 
Derfor afholdes der offentlig høring på midttrafik.dk fra 5. januar til og med 18. januar 2015.
Der er lavet forslag til ændringer i køreplanerne både for regional-, lokal- og bybusser. Ændringerne kan være justeringer af afgange, omlægninger eller mindre benyttede ture, som falder bort.
Forslagene er lavet på baggrund af ønsker fra bestillerne af kollektiv trafik (de 19 kommuner og Region Midtjylland), tilbagemeldinger fra kunder, chauffører og busselskaber samt Midttrafiks egne erfaringer med de nuværende køreplaner.
Resultatet af høringen inddrages i udformningen af de endelige køreplaner, hvoraf de fleste træder i kraft 28. juni 2015.
Deltag i høringen fra 5. til 18. januar på midttrafik.dk
Lokale skoleruter administreres af kommunerne og er derfor ikke en del af Midttrafiks høring.
Lynture Galten-Aarhus om morgenen
Linie 113: Aarhus – Galten – Silkeborg er fremhævet som en af de ruter, hvor der planlægges større ændringer i 2015
For at tiltrække flere kunder udvides kørslen. På hverdage indsættes lynture fra Galten mod Aarhus om morgenen og fra Aarhus mod Galten om eftermiddagen.
Med enkelte undtagelser vil alle ture fremover køre via Skovby. Der nedlægges en tur i hver retning mellem Galten og Silkeborg om morgenen.
De endelige køreplaner kan ses på: midttrafik.dk/køreplaner og Rejseplanen.dk i løbet af maj 2015.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block