Repræsentanter fra bl.a. det lokale foreningsliv mødtes i fredags i Klank Idrætscenter til morgenkaffe med Skanderborg kommunes nye borgmester Frands Fischer.
I sin velkomst fortalte Frands Fischer, at han her i sin første tid som borgmester vil tage rundt i kommunen for at møde de lokale aktive inden med henblik på at lytte til så mange som muligt og få et indtryk af, hvad der rører sig og hvad man er optaget af rundt om i kommunen.
Snakken ved kaffebordene gik livligt og med et fint humør. En af deltagerne fremhævdede, at man kan godt føle, at vi bor i et udkant-område i kommunen. Borgmesteren replicerede: »Det kender jeg godt, jeg bor lige så langt vest for Skanderborg, som i bor nord for.«
Fodboldbaner under pres
Borgmesteren havde fokus på at lytte til de forskellige input fra de fremmødte. Blandt andet fortalte formanden for GFS Fodbold Kenneth Haüser, at hele 34 nye børn havde meldt sig til fodbold ved denne sæsonstart og konstaterede, at der er pres på fodboldbanerne ved Klank Idrætsanlæg.