Ny e-Cycling-klub i Stjær

Image
Stjær e-Cyclings team.

En ny klub, Stjær e-Cycling åbner med en del af Hærvejsløbet som rute, cyklet indendøre i Stjær Forsamlingshus.

Et nyt fænomen, e-cykling er en officiel disciplin under Danmarks Cykle Union, og vinder voldsomt frem over hele verden.

Ved hjælp af computerteknologi kan udøverne få den virtuelle oplevelse af at køre mange steder i verden med de samme stigninger og udfordringer som i virkeligheden – lige bortset fra vejret og duftene.

Torsdag d. 28 november kl. 19 slår Stjær e-Cycling dørene op for den nystiftede cykelklubs officielle åbning med afvikling af et cykelløb i BKOOL Ligaen og DCU Racing League.

Samarbejdspartnere, sponsorer, BKOOL- og DCU-ryttere er inviteret til en aften fyldt med action og spænding.

Vil du gerne vide mere om e-Cycling er du velkommen til at kigge forbi. Der vil være mulighed for at se hvordan denne virtuelle verden fungerer, stille spørgsmål til aktørerne og måske endda selv prøve et e-Cycling setup. Der er fri entre.

Eventet finder sted i Stjær Forsamlingshus, Tåstrupvej 4.

Cykelløbene starter kl. 20.00 og den sidste rytter forventes over målstregen kl. 21.00. Aftenens rute er fra DGI Hærvejsløbet 2018. Strækningen fra Impgårde til Viborg.

Læs Galten Folkeblad 19. november 2019

GJ

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block