Ny filialdirektør hos Nordea i Galten

Image
Ny filialdirektør hos Nordea i Galten
32-årige Lærke Fihl-Lorentzen er tiltrådt som filialdirektør hos Nordea i Galten.
Hun kommer oprindeligt fra Hammel, hvor hun også bor i dag, sammen med sin mand Steffen og parrets femårige søn Viktor.
I sine 10 år i Nordea har hun arbejdet som bankrådgiver først i Hørning i fire år, senere i Hammel og Hinnerup i lidt mere over to år, og siden juni 2016 har hun været filialdirektør i Nordea i Århus Nord. 
»I december sammenlagde vi de tre kasser i Århus, og i den forbindelse blev jeg valgt som filialdirektør af den nye samlet filial i Nordea Søndergade. I januar bød muligheden sig for at blive filialdirektør i Galten, og den chance måtte jeg bare gribe, selvom at jeg lige var startet i Nordea Søndergade,« fortæller Lærke Fihl-Lorentzen.
»For mig er Galten-Skovby en meget spændende by. Det er en by med masser af ildsjæle. Byen og området er i stor udvikling og der er mange spændende muligheder for os som bank. Jeg brænder for det lokale og det at være synlig i byen. Så det glæder jeg mig til at arbejde videre med. Vi vil være byens foretrukne bank og det er det jeg vil kæmpe for, fastslår Lærke Fihl-Lorentzen og tilføjer:
»Min første opgave har været at finde to nye bankrådgivere til filialen. Den opgave forventer jeg at have løst i denne uge, hvor kunderne bliver informeret herom.«
Der vil blive afholdt reception 23. marts kl. 14-16, hvor man kan komme og hilse på Nordeas nye team.
Læs Galten Folkeblad 6. marts 2018
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block