Flagene blafrede, og over 150 glade mennesker deltog lørdag i indvielsen af den længe ventede cykel- og gangsti mellem Borum og Viborgvej. Der er nu en sikker rute fra Skjørring over Sjelle, Herskind og Borum til Århus.
Festen startede i Herskind, hvor flere kilometer cykelsti til nabobyerne egentlig aldrig var blevet ordentligt indviet. Det rådede Landsbyrådet bod på, og efter en kort tale klippede byrådsmedlem Trine Frengler til stort bifald det røde bånd over til den seneste af forbindelserne.
Derefter fortsatte deltagerne ad den nye cykelrute over kommunegrænsen til Borum, hvor der var rejst telt, og den lokale multimusiker Nikolai Bøgelund allerede varmede deltagerne op med festlig musik.
33 år efter første henvendelse
I Borum stod borgerforeningens cykelstiudvalg for løjerne.
33 år er gået, siden foreningerne i Herskind og Borum i fællesskab sendte den første bekymrede henvendelse til myndighederne om den alt for farlige Langelinie (der på Århus-siden hedder Borumvej).
De to underskrivere fra dengang, Mogens Grejsen og Peter Poulsen, mindedes nu den lange kamp og hyldede det gode ...
Læs hele artiklen og se flere billeder i Galten Folkeblad 16. november 2022