Image
Rygestoprådgiver Søren Drivsholm
De fleste rygere vil gerne slippe cigaretterne. Dog kan nogen, særligt mænd, ikke se sig selv sidde i en rygestop-gruppe omkring et bord. Mændene får nu et nyt tilbud: Rygestop i det fri.
Skanderborg Kommune har igen udvidet paletten af rygestopforløb, og denne gang bliver der mulighed for at komme ud i naturen.
Tilbuddet bygger på mange års erfaring med succesfuld rygestoprådgivning, hvor langt størstedelen af deltagerne stopper med at ryge. Det nye er, at kurset foregår ude i det fri, er uden en masse papirer og alene henvender sig til mænd.
»I Skanderborg Kommunes sundhedspolitik vægter vi fællesskabet højt. Dette tilbud har derfor fællesskabet i fokus, hvor mænd, der måske ellers ikke står forrest ved vores sundhedstilbud mødes om at kvitte cigaretterne,« siger formand for Kultur- og Sundhedsudvalget Tage Nielsen.
Erfaringsudveksling og gode grin
Kurset tager udgangspunkt i det fælles mål om at gennemføre et varigt rygestop, hvor man i gruppen aftaler en fælles stopdato og forbereder sig sammen. Samtidig bliver gode snakke, erfaringsudveksling og et godt grin vægtet højt.
Kurset ledes af rygestoprådgiver Søren Drivsholm, som har stor erfaring i at arbejde med motivation, ”mandehold” og forløb i naturen.
»Hver gang vi mødes, er der bål og kaffe på kanden. Det gælder om at bakke hinanden op, så alle får størst mulig succes med at nå i mål. Vi arbejder seriøst med rygestoppet, men der skal også være plads til den jargon, som kun mænd kan skabe sammen,« siger Søren Drivsholm.
Praktisk påklædning tilrådes
Kurset foregår ved Ry Jagtforenings klubhus ved Knudhule. Klubhuset ligger på plænen bagved Knudhule Badehotel, Randersvej 88, 8660 Ry.
Første mødegang er torsdag d. 27. april kl. 16.15-17.45. Der er kaffe på kanden fra kl. 16.00. Det er en god idé med praktisk påklædning, så man kan være ude. Ved spørgsmål til forløbet, kontakt Søren Drivsholm på 21192912.
Tilmelding på www.skanderborg.dk/rygestop.
Del på