Nyt vandprojekt skaber muligheder i Låsby

Image
Nyt vandprojekt skaber muligheder i Låsby
Et attraktivt vandmiljø med grønne oaser og stisystemer er en del af det projekt, der skal sikre Låsby mod oversvømmelser i fremtiden.
Stort vandmiljø vil åbne Låsby Ådal op og skabe bytorv og centralt miljø i Låsby. Ideerne blev præsenteret på et borgermøde i sidste uge.
Mandag i sidste uge blev borgerne på et møde i Låsby Forsamlingshus præsenteret for planerne for byens kommende rekreative vandmiljø. 
Som tidligere omtalt vil Skanderborg Forsyning i samarbejde med borgerne i Låsby gøre byen til en pionerby i forhold til, hvordan man positivt kan udnytte de ekstra mængder nedbør, klimaforandringer medfører. 
På et tidligere borgermøde bød Låsby-borgerne ind med ideer og ønsker til det rekreative vandmiljø i byen, og de ideer er nu bearbejdet af arkitekt Britta Vestergaard fra arkitektfirmaet Arc Vision. Hun præsenterede en plan, hvor tre områder; Blochs grund, byskellet og "det grønne område" indgår.
Blochs grund skal ifølge planen indrettes med fire søer, ved hvilke der er to øer og tre dæmninger med stier. 
Samlende byrum
På søbredden er desuden en multiplads, et lege-/picnicområde og ikke mindst et bytorv. Denne løsning vil åbne Låsby Ådal op og med bytorvet give Låsby et centralt og samlende byrum. 
»Ved at vi genskaber noget, som de har i Ådalen udenfor byen, får de både et bytorv og et dejligt naturområde inde midt i byen. Det tilfører Låsby noget på et overordnet plan og er samtidig også en positiv oplevelse af, hvad regnvand kan bruges til,« siger Britta Vestergaard fra Arc Vision. 
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 4. februar 2014 via e-paper-linket i venstre side
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block