På Herskindskolen smøger forældrene gerne ærmerne op

Image
På Herskindskolen smøger  forældrene gerne ærmerne op
Forældre til børn i 3. klasse ved Herskindskolen besluttede sig for at mødes en lørdag i juli for at friske klasselokalet op. Den idé har siden spredt sig til andre årgange.
Fælles arbejdsdage for skoleelevers familier er blevet en trend på flere årgange ved Herskindskolen - og har givet både mere indbydende klasselokaler og medejerskab.
Flere års besparelser har betydet at klasseværelserne i mellemtrinnet og udskolingen på Herskindskolen har trængt til en kærlig hånd.
Med afsæt i en mangeårig tradition hos Børnehaven Nordlyset, hvor forældrene bidrager ved en fælles arbejdsdag, har man i fællesbestyrelsen diskuteret muligheden for at udbrede dette til skolen.
Kort før sommerferien besluttede en flok forældre til børnene i 3. klasse sig for at gøre noget ved det. Forældre, elever og søskende mødtes kl. 9 en lørdag i juli til en fælles arbejdsdag, hvor de havde planlagt at friske klasseværelset op.
»De startede med fælles morgenmad, inden dagens opgaver blev fordelt. Skolen havde stillet alle materialer til rådighed, og forældrene leverede arbejdskraften. Det var en super god dag - ja nærmest det bedste klassearrangement, de har haft,« fortæller Mette Christiansen, formand for fællesbestyrelsen ved Herskind Skole & Børnehus.
»Alting gik let og godt med den store opbakning. Vejret var smukt, så der var mulighed for bl.a. at ombetrække stolene udenfor. Børnene var gode til at hjælpe, og når de ikke hjalp, legede de. Resultatet blev et dejligt og lyst klasseværelse og flotte nye sæder på stolene, som både børn og lærere glædede sig til at tage i brug efter sommerferien.«
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 14. november 2017
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block