Pengegaver til lokale foreninger

Image
Repræsentanter for de otte foreninger, der i torsdag overrakt fik pengegaver fra Sparekassen Danmark Fonden Galten.

I torsdags var der atter uddeling fra Sparekassen Danmark Fonden Galten.

I alt otte foreninger fik pengegaver fra den lokale sparekasse.

»Det er altid en fornøjelse af høre foreninger fortælle om baggrunden for deres ansøgninger. Indtil uddelingen er ansøgninger reelt blot tekst på et papir, men i fondens bestyrelse er vi utroligt glade for, at de forskellige foreninger fortæller lidt om lige netop deres forening og dét, de har søgt penge til,« siger en glad afdelingsdirektør fra Sparekassen Danmark i Galten, Morten Greve.

Aftenen bød blandt andet på hjælp til alt fra flyvende storke, transport for pensionister og frivillige, renoveringsprojekter og ikke mindst den årlige nytårskoncert med Prinsens Musikkorps. I sin tale sagde Morten Greve blandt andet:

»Personligt, synes jeg, at det ganske enkelt er imponerende, at det hvert nytår lykkes at få Prinsens Musikkorps sammen med en kendt solist til Galten,« inden han overrakte kr. 25.000,- til Bio Husets repræsentant Tove Severinsen.

En hyldest og en kraftig opfordring

Morten Greve sendte en klar hyldest til alle de frivillige, der gør det muligt at drive så mange foreninger og aktiviteter, som der gøres i lokalområdet.

»Vi er her ikke kun for at give jer penge til jeres forening, vi er her også for at takke jer for den store indsats, I gør,« lød ordene, inden der atter blev opfordret til at handle lokalt.

»Som nævnt handler det om at støtte og bakke op om det lokale. Vi vil derfor bede jer, der modtager penge, om, at I også støtter op om det lokale, så vidt det er muligt. Altså at I handler lokalt og bakker på om de lokale virksomheder. Også selvom det skulle være en smule dyrere end hvis der eksempelvis handles på nettet eller udenbys,« sagde den glade afdelingsdirektør, inden det blev tid til en skål og lidt godt til ganen.

Aftenens modtagere

Landsbyrådet Herskind, Skivholme og Herskind Hede: kr. 1.200,-
KFUM Harlev-Framlev: kr. 4.394,95
Galten Svømmeklub: kr. 5.000,-
Aktivitet og Træningsafdelingen Tjørnehaven: kr. 5.000,-
Airborne 8464 Volleyball: kr. 10.000,-
Galten MC Club: kr. 15.000,-
KFUM Spejderne, Stjær Gruppe: kr. 20.000,-
Bio Huset: kr. 25.000,-

Læs Galten Folkeblad 28. september 2022

Del på
Berger Optik

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block