Post Danmark lukker distributionscenter i Galten

Image
Post Danmark lukker distributionscenter i Galten
På grund af faldende postmængder, lukker Galten Distributionscenter den 10. november. Det får dog ingen betydning for postomdelingen i Galten og omegn - ej heller for antallet af arbejdspladser, og det vil være de samme bude som hidtil, der forestår omdelingen.
Mindre postmængder gør, at post til lokalområdets borgere fra efteråret skal omdeles fra Silkeborg. Det vil dog ikke få betydning for borgerne.
Fra november vil  posten til borgerne i Galten, Harlev og Låsby ikke længere blive omdelt fra Galten. 
Postens distributionscenter, som ligger på Torvet, lukker nemlig med virkning fra 10. november. Lukningen af distributionscenteret betyder, at omdelingen fremover vil ske fra Silkeborgs distributionscenter.
Postmester i Silkeborg, Steen Helledie, garanterer dog, at det ikke vil få nogen væsentlig betydning for de borgere, der får deres post leveret på hjemadressen.
»Flytningen får kun i begrænset omfang indflydelse på postomdelingen i Galten og lokalområdet. Enkelte kunder vil kunne opleve at modtage deres post på et andet tidspunkt, men det vil være de samme postbude som i dag,« siger han.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 10. juni 2014
 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block