Skoleelever tog initiativ til dansehold

Image
Skoleelever tog initiativ til dansehold
11-årige Freja Svendsen og 12-årige Emilie Grue Bennike tog i januar initiativ til et dansehold. Gyvelhøjskolens SFO var med på ideen og siden 6. februar er 18 børn trofast mødt op hver mandag for at danse under ledelse af Freja og Emilie.
Emilie Grue Bennike fra 6.b og Freja Svendsen, 5.a på Gyvelhøjskolen henvendte sig i januar til Gyvelhøjskolens SFO med en idé.
De vil lave deres eget dansehold til børn i alderen 5-9 år, både drenge og piger, men de manglede lokaler. 
»Derfor kom de forbi SFO'en og spurgte om det kunne blive  et samarbejdsprojekt, hvor de leverede undervisningen og SFO stod for lokaler samt diverse kontakt til dansernes forældre. Det synes vi var alletiders,« fortæller Helen Kristiansen, pædagogisk leder og leder af SFO'en om tilbuddet målrettet elever på 0.-2. klassetrin.
Afslutning på mandag
Siden den 6. februar har pigerne været i gang. Der har været 18 børn tilmeldt som trofast har mødt op hver mandag.
Projektet afsluttes på mandag med en opvisning for forældrene, samt lidt hygge efterfølgende i Gyvelhøjskolens SFO.
»Det er simpelthen så skønt når elever kommer med gode idéer. Så gælder det om at slå til for at muliggøre deres drømme,« siger Helen Kristiansen.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block