Stadig på farten efter 25 år

Image
Stadig på farten efter 25 år
Den jubilerende sognepræst i Storring-Stjær, Carsten Marvig på rulleskøjter på stien mellem Storring og Stjær.
Igennem 25 år har Carsten Marvig været sognepræst i Storring og Stjær sogne.
Formelt set var det i fredags at Carsten Marvig kunne fejre 25 års jubilæum som sognepræst i Storring og Stjær, men for jubilaren faldt ugens mest markante mærkedag dagen forinden. Her blev han farfar, da hans og fru Charlottes ældste søn Nikolaj og kæresten Sara Line fik en pige.
»Jeg ved ikke, om man kan opnå højere status end at blive bedstefar, kan man,« spørger Carsten Marvig retorisk og giver selv svaret:
»Det er helt vildt. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle opleve det. Det er noget meget specielt. Det kan jeg også se på bedsteforældrene hver gang jeg døber børn.« 
En stor del af vores liv
Anledningen til snakken er selvsagt ikke så meget slægternes gang i præstegården, men i højere grad det præstejubilæum som fejres på søndag i sognene, hvor Marvig blev indsat som præst den 2. søndag i advent i 1992.
Hvad tænker du først på når du skuer tilbage på de forgangne 25 år?
»Jeg tænker på, at det er et kvart ÅRHUNDREDE. Det er helt vildt. Da vi kom herud var vi helt unge. Da var Nikolaj halvandet år gammel. Nu er han blevet far,« konstaterer Carsten.
»Vi er blevet knyttet til området. Det er blevet en del af vores historie; bestemmende for mig og vores liv. Heldigvis på en god måde. At de ikke har smidt os ud forlængst har gjort, at vi er vokset sammen på en stor og givende måde. Jeg føler det som en slags ægteskab,« siger Carsten.
Er vokset med sognene
Der hersker ingen tvivl om, at Carsten Marvig generelt er meget vellidt blandt såvel børn, unge som ældre sognebørn, men selvfedme ligger ikke til jubilaren. Så snarere selvkritik.
»Det værste jeg kan forestille mig, er at være et sted, hvor man begynder at blive en karikatur af sig selv. Jeg har altid sagt til menighedsrådene, at hvis jeg ikke selv kan finde ud af komme væk, så skal de sige, hvis de synes, det er tid for det. Det er ikke sket endnu, men det kan være det lige venter til efter jubilæet,« siger Carsten med en latter.
Læs hele artiklen og den pudsige historie der gemmer sig bag billedet af sognepræsten på rulleskøjter i Galten Folkeblad 5. december 2017
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block