Image
Martin Bang Christensen i aktion ved spring fra tårn ved forrige weekends NM i Jönköping, Sverige.
Martin Bang Christensen fra Harlev blev dansk mester i udspring fra tårn samt vandt to sølvmedaljer ved NM.
Med en rigtig flot serie og 325,25 points på 10 meter tårnet scorede Martin Bang Christensen fra Harlev for en måned siden DM-guld ved de danske tårnmesterskaber i Greve Svømmehal.
Igen i år har Martin også været med det danske udsprings-landshold til de nordiske mesterskaber. De foregik 8.-10. december i svenske Jönköping med deltagelse af de bedste senior-udspringere fra Norge, Finland, Sverige, Danmark og, for første gang også Litauen.
Første dansker med 4½ forlæns salto
Martin stillede for første gang op i seniorkonkurrencerne og om fredagen blev det til sølvmedaljer i 3 meter-konkurrencen. Martin sprang flot og lå blot 9,95 points fra guldet.
Han viste et par af sine nye spring i konkurrencen – 4½ forlæns salto og 3½ molberg. Martin er den første dansker, som nogensinde har lavet 4½ forlæns til en konkurrence.
Lørdagens konkurrence var fra tårn, hvor Martin atter sprang rigtig flot og slog sin personlige rekord med 378,10 points. Dette sikrede ham endnu en sølvmedalje ligesom han klarede kravene til sommerens EM i Edinburgh.
Søndag gjaldt det spring fra 1 meter, hvor Martin desværre kiksede et par spring og derfor måtte nøjes med en fjerdeplads.
»Jeg er meget glad for mine medaljer og min indsats til mesterskaberne. Jeg har arbejdet hårdt sammen med min træner Yakov Munkebo (AGF Udspring, red.). Nu håber jeg, at jeg kan få trænet lidt mere næste år, så jeg kan blive endnu bedre,« siger Martin Christensen.
»Lige nu planlægger vi en del stævner i 2018, så jeg er i topform til EM. Nu er der juleferie, og så går det ellers løs med træning og stævner i 2018.«
Læs Galten Folkeblad 19. december 2017
Del på