Stjær langt fremme med etablering af delebils-ordning

Image
For at balancere økonomisk skal der omsættes cirka 70.000 kr. årligt gennem bookninger, abonnementer eller reklameindtægter.

Deleøkonomi og klimaansvar udgør to af akserne i et projekt omkring etablering af en delebil i Stjær. Og der er godt gang i arbejdet med at skaffe finansieringen.

En lille gruppe borgere under Stjær Sogns Borgerforening, arbejder på alternativer og supplementer til de tilbud, det offentlige tilbyder for kollektiv transport.

Intet tyder på, at kommunen og regionen i fremtiden vil kunne tilbyde bedre kollektiv trafik end vi har nu – måske nærmere det modsatte. Det vil Stjær gerne gøre noget ved.

En af de løsninger der bliver arbejdet på, er at få etablereret en AURA delebil i Stjær.

For at det kan lykkes, skal Borgerforeningen selv finansiere en ladestander – så sørger AURA for, at der kommer en delebil, som kan bookes via borgernes smartphone.

En anden løsning der er i spil, er at etablere to ”pickup-zoner” hvor billister kan samle passagerer op og fragte dem til henholdsvis Århus og Skanderborg.

»Det er planen, at delebilen skal parkeres på parkeringspladsen foran Dagli’ Brugsen i Stjær – borgerne vil jo gerne bakke op om deres lokale dagligvarebutik og så er det her borgerne mødes,« lyder det fra to af initiativtagerne Peter Person og Hans Brok-Brandi.

Borgerforeningen har fået accept fra Skanderborg Kommune på en delebils-parkeringplads på stedet.

»Borgerforeningen tror, at der vil komme flere elbiler i nær fremtid – og derfor ser foreningen en hurtig ladestander som et stort aktiv for Stjær og for Brugsen,« lyder det fra gruppen.

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 5. marts 2019

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block