Stor opbakning til fodboldskole på Klank

Image
Et glimt fra DBU fodboldskolen på Klank idrætsanlæg.

Årets DBU fodboldskole blev afholdt i uge 26 med deltagelse af 155 deltagere og 25 trænere på Klank Idrætsanlæg.

»Ugen startede regn og torden om mandagen, hvilket skabte visse udfordringer for spillere og trænere i løbet af dagen med at skulle skifte hele tiden. Fra tirsdag var vejret heldigvis med os og specielt torsdag var solen meget fremme. Generelt var vi meget tilfredse med ugens forløb og glade for den store opbakning til fodboldskolen,« siger fodboldskolens leder Johan Tams.

Fodboldskolen blev i ugens løb støttet af Rema1000 i Skovby med frugt og juice fra Superbrugsen i Galten. Et godt supplement til pauserne i løbet af dagen. 

Fredagen sluttede med sjove øvelser og udfordringer inden Falck kiggede forbi med vandvognen og sørgede for at alle kunne gå "næsten" nyvaskede hjem på sommerferie.

DBU fodboldskole vender tilbage i 2023 i uge 26.

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block