Sienko Ejendomme præsenterer nu et projekt med byggeri i fire etager ved Torvet i Galten. Kommuneplanen er åben for byggeri i op til seks etager.
For halvandet år siden erhvervede Sienko Ejendomme det tidligere Spar-supermarked og fløjen med Ravns Elforretning samt Gi'Gaven har til huse.
Købet skete med henblik på opførelse af et nyt samlet ejendomskompleks med butiks- og erhvervslejemål samt boliger i flere etager.
Nu er planerne konkretiseret så meget, at de nærmeste naboer til det kommende byggeri og andre med interesse i midtbyens udvikling i sidste uge var indbudt til et dialogmøde samt præsentation af projektet.
I alt 32 mennesker deltog. Foruden private naboer gjaldt det repræsentanter for Galten-Skovby City, Projektforum Galten-Skovby samt Bio Huset.
»Jeg synes projektet blev vældigt positivt modtaget. Hvor kommuneplanen siger fire-seks etager har vi valgt den laveste fællesnævner med fire etager, fordi jeg mener, at det arkitektonisk passer bedst ind i bybilledet,« siger Lasse Larsen.
Andre vil mene at det vil være mere rentabelt at bygge højere?
»Jo, men vi skal også kunne være det, vi laver, bekendt. Det er den kommunale myndighed som skal godkende det. Vores oplæg hedder fire etager, og da rammen hedder fire-seks etager så kan vi ikke tro andet end at de godkender det,« siger Lasse Larsen.
Positiv modtagelse
Det planlagte byggeri vil skyde 12,7 meter i højden hvor lokalplanen åbner mulighed for at bygge op til 22 meter.
Ifølge Lasse Larsen var reaktionerne ved dialogmødet så godt som udelukkende positive.
»Nogle få havde ...