Strikke/hæklecafé i Skovby Forsamlingshus

Image
Skovby Forsamlingshus.

Medlemmer af Skovby Borgerforening har hørt på vandrørene, at der efterlyses et sted hvor strikke/hækleglade kan mødes.

Derfor inviterer Skovby Borgerforening til strikke/hæklecafé i Skovby Forsamlingshus onsdag d. 4. maj kl. 19.00.

»Vi er så heldige, at Helle fra Maskefabrikken i Galten har sagt ja til at komme og give et oplæg om strikning og hækling. Helle vil fortælle lidt om sig selv, og hvordan hun blev iværksætter og fik egen garnbutik,« lyder det fra initiativtagerne i Skovby Borgerforening.

»Helle vil også tale om ”Strikkens psykologi”, bl.a. hvorfor det er livgivende at strikke/hækle, og hvad det betyder for fællesskabet. Helle har prøver af sine lækre garner med til aftenen, hvor hun vil introducere os for de forskellige produkter, og hvad de kan bruges til.«

Inspiration og samvær

Uanset om man er turbostrikker, nybegynder eller aldrig har prøvet at strikke/hækle før, så er her mulighed for en inspirerende aften med hyggeligt socialt samvær.

Tilmelding er nødvendig. Læs herom i annonce på side 4.

»Vel vidende at der allerede findes flere strikke/hæklegrupper i Skovby/Galten, afsluttes aftenen med en fælles snak om, hvorvidt der er grundlag og interesse for at starte en strikke/hæklecafe i forsamlingshuset en gang i mellem,« lyder det videre fra Skovby Borgerforeningen idet man tilføjer:

»Cafeen kan være et sted hvor vi mødes til fælles inspiration. Vi kan udveksle erfaringer med strikke/hækletøjet og møde nye mennesker og danne nye fællesskaber over en kop kaffe/the og lidt hjemmebag. Vi glæder os til at se jer og håber der er rigtig mange som har lyst til at deltage.«

Læs Galten Folkeblad 27. april 2022

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block