Tid for Lions-banko

Image
Tid for Lions-banko
Med forårets komme dækkes der søndag 9. april  kl. 14 op til Lions-banko ved bordene på Restaurant Gl. Høver.
Spillet ledes sædvanen tro af Banko John fra Skovby, mens frivillige »lions-løver« løber frem og tilbage i salen med præmier og lignende. 
Bankospillet henvender sig til alle aldersgrupper, som har lyst til spænding og socialt samvær en søndag eftermiddag.
Ud over selve bankospillet med brikker på plader, er der også andre spændende spil.
»Går det, som det plejer, er der flere kostbare gevinster at hente med hjem for de mest heldige. Der er præmier for ca. 20.000 i spil,« lyder det fra arrangørerne i Lions Club Galten-Skovby.
Skulle det ske, at man går tomhændet, så kan man trøste sig med, at betalingen for spillepladerne går til gode formål.
Overskuddet går ubeskåret til velgørende formål, såvel sociale, humanitære og kulturelle formål lokalt som nationalt og internationalt. Det store forårsbanko er efterhånden blevet en tilbagevendende forårstradition i Galten.
»Vi i Lions Galten-Skovby er taknemmelige for den store opbakning fra de mange lokale sponsorer, forretninger og virksomheder, der gør det muligt at afholde bankospillet,« siger bankoformand Claus Christensen
Der kan købes kaffe, øl, vand og kage og dørene åbnes allerede kl. 12.00, så der skulle være gode muligheder for at vælge de rigtige favoritplader.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block