Trods regn og slud må arkæologen ud

Image
Trods regn og slud må arkæologen ud
Anja Vegeberg Jensen, arkæolog fra Skanderborg Museum, forklarer om fund af stolpehuller fra germansk jernalder, som udgør de mørke områder på jorden. I baggrunden ses Kalbygård grusgrav vest for Flensted.
Arkæologer har travlt med at undersøge et område ved Låsby, hvor der er gjort fund fra germansk jernalder.
I grusgraven vest for Flensted er Anja Vegeberg Jensen ved at registrere stolpehuller med en GPS-måler.
For det utrænede øje ligner området en mudret mark. Kun de mange små pinde, der markerer et stort antal mørke pletter i det lysere ler, vidner om noget af betydning.
De tre arkæloger på udgravningen har omhyggeligt identificeret  stolpehuller, som vidner om, at her har der boet mennesker for 1500 år siden 
»Der er tale om germansk jernalder, som er perioden fra år 375 til 750. I det område vi undersøger lige nu, har der ligget fem-seks bebyggelser. Det har enten været langhuse, udhuse eller staklader, der har været brugt til opbevaring af høsten,« forklarer Anja. 
Rigtig mange fund
Det arkæologiske arbejde er bestemt ikke for den, der gerne vil have hurtige resultater. Det er en langsommelig proces, der kræver tålmodighed og omhu.
Skanderborg Museum, som  arkæologerne er tilknyttet, har været involveret i området siden 2008, og den igangværende udgravning begyndte i 2014.
»Husene her er fra omkring 400-500 tallet, det kan vi blandt andet se, fordi husene i vikingetiden, der afløser perioden, har en anden opbygning,« siger Anja. 
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 21. februar 2017
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block