Vinterferie-aktiviteter på bibliotekerne

Image
Tirsdag d. 15. februar kl. 11-14 på Galten Bibliotek kan bør fra 10 og opefter prøve kræfter med robotter fra Lego Mindstorms ved en workshop i selskab med en rigtig robotbygger.

I skolernes vinterferie (uge 7) vil der både være dinosaurer, mumier og Lego-robotter på Skanderborg Kommunes Biblioteker.

Børn, forældre og bedsteforældre kan på Skanderborg Kommunes Biblioteker glæde sig til en tidsrejse i vinterferien. Her spænder programmet nemlig lige fra imponerende dinosaurer, over egyptiske mumier og videre til kamplystne Lego-robotter.

Første stop på tidsrejsen er en dino-workshop på Skanderborg Bibliotek, hvor børn i alderen 7-10 år får mulighed for at blive dinosaurjæger for en dag. Skanderborg Bibliotek, får besøg af en rigtig dino-ekspert Steen Andersen, som har været med til mange udgravninger, og vil han fortælle om sine oplevelser samt vise billeder fra udgravningerne.

Næste stop på tidsrejsen foregår i Egypten – eller sådan kommer det i hvert tilfælde til at føles. Når børnebogsforfatteren Kathrine Eg Mølhave afholder ”Mumiehygge” på bibliotekerne, er det med en blanding af oplæsning og kreativ workshop. Hun vil både læse op fra Tut og tumult-bøgerne og fortælle om faraoer, magiske symboler og mumier.

Robot-workshop på Galten Bibliotek

Efter de nævnte arrangementer på bibliotekerne i Skanderborg og Ry, slutter tidsrejsen i nyere tid den 15. februar kl. 11-14 på biblioteket i Galten og dagen efter i Hørning.

Her sættes børn (fra 10 år og opefter) i selskab med robotter fra LEGO Mindstorms. Og her handler det altså om at være beredt – både til at bygge en solid robot og til efterfølgende at gå i kamp mod de andre robotter.

»Hverken på Galten Bibliotek eller på Hørning Bibliotek kommer det til gå stille for sig til disse workshops. For i selskab med en rigtig robot-bygger, skal vi først og fremmest lære noget om, hvordan man bygger og programmerer sin robot. Og derefter skal vi faktisk dyste mod hinanden i et battle, der kaldes for robotsumobrydning,« fortæller Heidi Primdahl Jakobsen, børnebibliotekar på Galten Bibliotek.

For "tidsrejsens" sikkerhedsregler, tidspunkter og tilmelding kan der findes nærmere information på www.bibliotek.skanderborg.dk

Læs Galten Folkeblad 9. februar 2022

Del på
Skanderborg Bibliotek

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block