Image
Klokken 0.12 natten til torsdag blev der slået alarm angående brand i en villa på Bispevænget i Galten.
Der var opstået brand i en personbil. Ilden bredte sig til taget på garagen ligesom ilden også fik fat i villaens tag.
Husets to beboere slap uskadte ud af huset.
Brandfolk fra Galten var hurtigt fremme idet de kort forinden var blevet kaldt til assistance i forbindelse med en bilbrand på en rasteplads ved Stillingvej i Borum (anmeldt kl. 23.48). Her skulle slukningstoget fra Galten bistå kolleger fra en anden station, som var blevet ramt af defekt.
Ved meldingen om branden i Galten blev de imidlertid omdirigeret dertil og et tredje hold brandfolk måtte tage sig af bilbranden ved Harlev.