Image
Her endte bilisten ved mandagens uheld.
Tirsdag kl. 17.48 modtog politiet anmeldelse om et solo-uheld på Torvet i Galten.
En 30-årig mandlig bilist fra Århus var kommet kørende ad Vestergade. Da han ville dreje til venstre i T-krydset ved Søndergade/Torvet, kom han ifølge sin forklaring til at træde på speederen i stedet for bremse-pedalen. Derved fortsatte bilen tværs over vejen og ind på aktivitetsområdet foran Bio Huset.
Her nedlagde bilen først et cirka fire meter højt træ og ramte efterfølgende en af de kraftige stivere, der bærer afskærmningssejlene på torveområdet, og bilen endte med fronten lidt oppe af den halvt væltede søjle.
Der skete kun materiel skade ved uheldet, og ifølge Lars Elmstrøm fra Sydøstjyllands Politi var føreren ikke påvirket af hverken spiritus eller euforiserende stoffer. En patrulje godtog mandens forklaring.
Del på