Image
Foto: Rigspolitiet
Kl. 02.27 natten til fredag fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at to bilister havde standset en spøgelsesbilist, der kørte i den forkerte retning på Herningmotorvejen ved Harlev.
De to bilister var blevet opmærksom på bilen, der kom kørende i modsatte retning, og det var lykkedes for dem at få kontakt til føreren af bilen og få ham til at køre ind i nødsporet, hvorfra der blev ringet til politiet.
Da patruljen ankom til stedet, forklarede den 73-årige fører af bilen, at han ved en fejl var havnet på motorvejen, da han ikke kunne finde vejen til Aalborg. Han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven ved at have kørt imod kørselsretningen.