Image
Siden 19. april har en 41-årig mand fra Galten været varetægtsfængslet, sigtet for at have sex-misbrugt sin nu 11-årige datter gennem otte år.
Manden har ifølge anklageren ved Sydøstjyllands Politis erkendt et upassende forhold til sin datter, men afviser, at han har haft samleje med hende. Manden er sigtet efter straffelovens paragraf 210, stk. 1 om incest. Ligeledes er han sigtet for overtrædelse af våbenloven idet politiet fandt en skarpladt pistol i mandens hjem.
I første omgang blev den 41-årige varetægtsfængslet i fire uger. 16. maj skal Retten i Horsens tage stilling til om varetægtsfængslingen skal forlænges.
Frem til sin anholdelse arbejdede den sigtede i en kommunal klub for børn og unge. Herfra er han nu blevet opsagt af Skanderborg Kommune. Børn og unge-chef i Skanderborg Kommune, Søren Aalund, har til Århus Stiftstidende udtalt, at opsigelsen ikke beror på, at man har forholdt sig til skyldsspørgsmålet, men skyldes at manden ikke kan varetage den funktion, han har været ansat i.
»Vi har ingen indicier for, at det, han nu er sigtet for, i noget som helst omfang også er sket i forbindelse med hans ansættelse i Skanderborg Kommune,« siger Søren Aalund ifølge Århus Stiftstidende.
Ifølge Midtjyllands Avis vil den 41-åriges forsvarer, Thomas Kelstrup, ikke på nuværende tidspunkt kommentere sagen.
Del på