Patruljevogn påkørt ved Galten

Image

Torsdag morgen umiddelbart før klokken 07.00 var en politibil og fire andre bilister involveret i et færdselsuheld på motorvejen ved Skovby mellem afkørsel 21 og 22 i motorvejens vestgående retning.

En politipatrulje var kørt til stedet for at sikre færdselsafviklingen efter at der forinden var tabt gods på motorvejen.

Mens patruljen holdt i motorvejens nødspor blev politibilen påkørt af en bil ført af en 27-årig kvinde fra Århus-området.

Uheldet medførte, at yderligere tre parter blev involveret i uheldet. Det var biler ført af henholdsvis en 60-årig mand samt to kvinder på 30 og 32 år, alle fra Århus-området.

Der skete mindre materiel skade og ingen personskader ved uheldet.

Ifølge politiet forårsagede uheldet længere tids køkørsel fra Århus-siden i den travle morgentrafik mens kun en vognbane var farbar.

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block