Fra søndag til mandag er der anmeldt indbrud/tyveri fra tre biler, der holdt parkeret i Låsby.
På Vestermarken har en tyv på et tidspunkt mellem søndag kl. 18 og mandag kl. 10.20 været på spil i en ulåst Opel Crossland. Her blev stjålet et mindre kontantbeløb fra en boks ved gearstangen.
På Kratvej gjaldt indbruddet en Toyota Corolla. Det var ved anmeldelsen uvist om noget er stjålet, men handskerummet blev efterladt åbent.
Endelig har en tyv været i en ulåst Seat Leon på Århusvej, på et tidspunkt mellem søndag kl. 21 og mandag kl. 07. Her blev stjålet et mindre kontantbeløb fra en boks ved gearstangen.
»Jeg vil gerne slå et slag for, at det er naturligt at efterlade bilen aflåst, når man forlader sin bil,« lyder opfordringen fra Stig Simonsen, Sydøstjyllands Politi.